Uldum Huse A/S

Anbefalinger

Else og Bo Blokager

Hej Jeannette & co.

Tak for vores dejlige nye Uldum Hus. Det har været meget spændende at følge med. Se, at de ting, som vi har forestillet os, blive en realitet. Vi synes, at vil dele med jer, hvordan vi har oplevet processen.

Da vi i sin tid besluttede os for at skulle bygge nyt hus og flytte til Sejs, kontaktede vi forskellige byggefirmaer til et indledende møde. Vi havde på forhånd valgt disse tre firmaer nøje ud fra prøvehuse vi havde set, hvilke erfaringer andre husbyggere havde med de forskellige firmaer. Vi hørte intet dårligt om jer.

Til vort første møde hos jer blev vi virkelig modtaget godt. Vi mødte en ekspertise og professionalisme samt en evne til at møde os, hvor vi er, som vi ikke fandt andre steder. Efter første møde med jer blev de andre sorteret fra. En vigtig faktor for os var selvfølgelig også, at I er konkurrence dygtig på prisen, når vi sammenlignede ordentligt. I havde valgt at spille med åbne kort og medtage udgifter, som de andre ikke havde nævnt for os, at det gav os i den grad den fornødne ro i maven til at gå videre.

Først tegnede I huset for os, og der blev lavet rigtig mange rettelser frem og tilbage, og vi følte aldrig, at der var en rettelse for meget, blot konstruktiv dialog. Herefter kom alle materialevalg, og igen fik vi perfekt vejledning både hos jer og jeres underleverandører, og vi kan nu se, at kombinationen af materialer bare er optimal.



Dette brev blot for at fortælle jer, at I gør et fantastisk stykke arbejde. Vi føler os ubetinget tilfredse, og hver gang vi har haft spørgsmål eller tvivl om noget, er I altid klar til at hjælpe os. Vi glæder os så meget til at flytte ind i vores nye drømmehus, som vi allerede nu føler er vores nye hjem, fordi vi har været med i alt fra start.

Som I ved, er jeg selv, Bo, byggesagkyndig og har på sidelinjen gennem byggeforløbet været med til at ”kontrollere” jeres kvalitet. Jeg er meget positiv omkring jeres håndværk og I får på en skala fra 1 til 10, karakteren 9,5 med pil opad for kvaliteten. Tillykke med det.

Hvis I måtte have brug for at referere til tilfredse kunder, skal I ikke holde jer tilbage med at henvise til os.

Mange tak til jer alle for jeres troværdighed, ærlighed & indsats.

Med venlig hilsen

Else & Bo Blokager

Uldum Huse A/S · Højskolebakken 26 · 7171 Uldum · Tlf.: 75 67 89 11 · Fax: 75 67 95 11 · Email: adm@uldumhuse.dk
Copyright © · Uldum Huse A/S